En formodentligt indfødt generation i august-september
af C. croceus er meldt fra Samsø, Langeland, Fyn, Sønderjylland,
Østjylland, Nordøstjylland, Sydsjælland og især
i Nordvestsjælland.
Herudover er der meldt et individ den 4.7.2000 i
Odense af Michael Kavin. Individet fra Odense er interessant, idet det
formodentlig repræsenterer en invasion af denne art til Danmark.
Den store overraskelse m.h.t. til C. croceus er, at den tilsyneladende
foreløbigt kun for alvor har slået sig ned i Nordvestsjælland,
hvor mange eksemplarer med helt bløde vinger tyder på, at
de er klækket i lucernen i området. Der er kun fundet to gode
lucerne-marker ved Overby på Sj. Odde og Nørrevang ved Rørvig.
Det kunne tænkes, at Nordvestsjælland har flere lucernemarker
end resten af Danmark, fx melder Kent Bovin, at der kun er en lucernemark
ved det kendte sted Skovsgård på Langeland.
De få lucernemarker på Lolland, Falster,
Fyn og Langeland forklarer også, at mange eksemplarer af arten er
fortsat flyvningen mod nord i år. Sammenlignet med C. hyale-invasionen
i 1999, ser det ud til, at C. croceus er mere "vestlig", som man
også skulle forvente. Fx blev de fleste C. croceus i flyveåret
1983 observeret på Fyn, Langeland og i Sønderjylland.
Han af C. croceus sugende nektar af lucerne. Nørrevang ved Rørvig den 25.8.2000.
Hun af C. croceus i hvile i lucernen. Nørrevang ved Rørvig
den 25.8.2000.
Opdateret 11.9.2000