Af Klaus Hermansen, cand. scient. i biologi
Skovblåfuglen, C. argiolus, også kaldet argiolus, har især de sidste to år vist sig på mange nye lokaliteter. Den har etableret sig en række steder i byerne i Danmark de seneste år. I 1998 optrådte argiolus i stort antal mange steder, hvorefter den i 1999 stort set var næsten væk igen fra flere lokaliteter. Arten har også fået interesse for andre æglægnings- og foderplanter. Disse kendsgerninger har givet mig blod på tanden til at sammenfatte denne endelige "statusrapport" over artens situation i Danmark.
Summary in English: The Holly Blue has been found on new localities especially the last two years in Denmark. In 1998 the species was found in numbers on several places in the country and also on small islands, such as Anholt and Bjørnø. This is the final report for the last two years. In 1998 the species has been flying around a lot of new plants. Holly Blue also used new foodplants in Denmark.
Udseende og variation
Vingefanget hos argiolus er 25-32 mm. De er
størst i 2. generation. Argiolus er kendetegnet ved sin lyse
blå overside, som let ses i flugten. Hannen er rent blå på
oversiden, se fig. 1. Hunnen har derimod brede sorte vingesømme,
hvilket adskiller den fra andre danske blåfugle, se fig. 2.
Argiolus
er i øvrigt også helt karakteristisk på undersiden,
der er hvidblå med små sorte pletter. På undersiden ligner
hannen og hunnen hinanden meget, men adskiller sig klart fra andre blåfugle
herhjemme - se fig. 3.
Oversiden hos argiolus varierer ikke så
meget, men undersidepletterne varierer en hel del i størrelse og
form både generationerne imellem og fra lokalitet til lokalitet.
Jeg har fx selv fundet eksemplarer i Tisvilde og omegn med dråbeformede
undersidepletter. Pletterne har en tendens til at være størst
i 1. generation. 2. generationshunnen har som regel en lysere blå
grundfarve end i 1. generation.
Fig. 1-2. Nyklækket han fotograferet april 1996 i Tisvilde
Hegn og hun fra Melby Overdrev på hedelyng i august 1998. Billederne
er taget af forfatteren.
Fig. 3. Samme hun som på fig. 2 ved at lægge et æg
på hedelyng. Billedet er taget af forfatteren.
Flyvetid
I vejrmæssigt normale år starter 1. generation
i slutningen af april og kulminerer omkring midten af maj. I varme forår
kan argiolus ses fra midten af april. I 1999 blev første
argiolus
set allerede 8. april af S. Dyrsted på Frederiksberg (Sommerfugleobservationer
- Danmark). 1. generation kan flyve til et stykke ind i juni. 2. generation
starter omkring 20. juli og kulminerer i første halvdel af august.
Denne generation kan fortsætte til starten af september. I visse
gunstige år kan der dukke en 3. generation op, normalt i slutningen
af september som i 1997 (M. Bjerg og K. Bech pers. obs.).
Det største mysterium omkring argiolus
er generationsforholdene, specielt i Danmark. Stoltze (1996) skriver, at
2. generation er dobbelt så talrig som 1. generation på Bornholm,
Lolland, Falster og Møn. I Sydsjælland er der halvt så
mange dyr i 2. generation som i 1. generation. I resten af landet er antallet
i 2. generation under 10 % af 1. generation. Han skriver, at forholdene
er uafhængige af temperaturen. Stoltze udførte derpå
et forsøg, hvor han ved parallel-klækning sammenlignede afkom
fra en "Djurslands-argiolus" med en "Bornholmer-argiolus".
Hans undersøgelse bekræftede, at bornholmeren var "flinkest"
til at at producere 2. generationsafkom, og konkluderede derfor, at argiolus
i de forskellige landsdele må have genetiske forskelle.
Hvis man antager denne konklusion som sand, må
visse argiolus-bestande i Danmark, have fået tilført
individer syd fra. Fx i de seneste år, da argiolus bl.a. i
København så småt begyndte at dukke op i antal i august
1996 (pers. obs.). I 1997 var der klart flere argiolus i Nordsjælland
i 2. generation end i første generation (flere observatører).
Men så i 1998 viste argiolus sig ca. lige talrigt i begge
generationer, bl.a. i København og i Aarhus (flere observatører).
I 1999 var argiolus fåtallig både i 1. generation og
i 2. generation.
Konklusionen må blive, at argiolus-populationerne
er blevet genetisk ændret, især gennem de seneste år.
Stoltzes "tal" holder altså overhovedet ikke mere. Årsagen
til ændringen i generationsforholdet og argiolus' sandsynlige
migration fra den ene population til den anden skyldes sikkert især
lokalitets- og fødevalg. Se lokalitet samt æglægnings-
og foderplanter.
En ting er generationsforholdene, noget andet er
den svingende hyppighed, hvilket bl.a. skyldes en artsspecifik snyltehveps,
Listrodomus
nycthemerus (Stoltze 1996, Thomas 1991). Jeg tror dog også en
af forklaringerne på det lave individ-tal i 1999 skyldes den dårlige
sommer 1998, som dog gav mange argiolus'er det år, men reproduktionen
kunne være påvirket. Endvidere den ret våde og temperatursvingende
vinter 1998-99.
Lokalitet
Argiolus forekommer i skove, moser, heder
og i de senere år også talrigt mange steder i de fleste store
byer i Danmark. Fx i København, Aarhus og Odense. I Skåne
er argiolus også blevet mere almindelig de senere år,
især i de større byer (M. Wedelin pers. komm.).
Æglægnings- og foderplanter - plants used
for oviposition and food
Argiolus lever især på tørst i 1. generation (fx i skove og moser) og vedbend i 2. generation (Stoltze 1996). Med argiolus' opdukken på en række nye lokaliteter især i de store byer, er der observeret en række for Danmark nye værtsplanter, som er listet i tabel 1. I England er den foretrukne foderplante om foråret kristtorn og sommergenerationen foretrækker også vedbend (Thomas 1991).
Æglægnings- og/eller foderplanter - plants used for oviposition
and/or food:
| Æglægnings- og/eller foderplanter i Danmark - plants used for oviposition and/or food in Denmark | Æglægnings- og/eller foderplanter i Europa - plants used for oviposition and/or food in Europe |
| Calluna vulgaris, hedelyng (Ebert 1991, Stoltze 1996, Mussell 1993, pers. obs.) | Euonymus japonicus, japansk benved (Plant 1990) |
| Euonymus europaeus, benved (Henriksen og Kreutzer 1982, Stoltze 1996, Thomas 1991) | Crataegus sp., tjørn (Peach 1991, Prance 1984) |
| Ilex aquifolium, kristtorn (Pollard 1985, Stoltze 1996, Thomas 1991, N. Lykke pers. obs.) | Rubus idaeus, hindbær (Bowdrey 1993, Chipperfield 1980) |
| Ulex europaeus, tornblad (Stoltze 1996; Thomas 1991, T. N. Kristensen pers. obs.) | Humulus lupulus, humle (Ebert 1991, Hagget 1993) |
| Cornus sp., kornel (Ebert 1991, Hein 1991, Stoltze 1996, Thomas 1991) | Pyracantha sp., ildtorn (Plant 1991) |
| Frangula alnus, tørst (Ebert 1991, Henriksen og Kreutzer 1982, Stoltze 1996, M. Bjerg pers. obs. m.fl.) | Coronilla varia, giftig kronvikke (Russel 1991) |
| Symphoricarpos rivularis, snebær (Stoltze 1996, Thomas 1991) | Ligustrum vulgare, alm. liguster (Ebert 1991) |
| Hedera helix, vedbend (Ebert 1991, Henriksen og Kreutzer 1982, Stoltze 1996 m.fl.) | Astragalus glycyphyllos, astragel (Ebert 1991) |
| Vaccinium uliginosum, mosebølle (Henriksen og Kreutzer 1982, Marttila et al. 1991, Stoltze 1996, M. Bjerg og T. N. Kristensen pers. obs.) | Albizzia julibrissin (Ebert 1991) |
| Vaccinium myrtillus, blåbær (Henriksen og Kreutzer 1982) | Rhamnus cathartica, vrietorn (Marttila et al. 1991) |
| Erica tetralix, klokkelyng (Henriksen og Kreutzer 1982) | Ribes sp., ribs/solbær (Marttila et al. 1991) |
| Lonicera sp., gedeblad/kaprifolie (Stoltze 1996) | Filipendula ulmaria, alm. mjødurt (Ebert 1991) |
| Medicago sativa, lucerne – (Ebert 1991, M. Bjerg og A. B. Clausen pers. obs.) | Prunus laerocerasus, kirsebær-laurbær (Wynne 1997) |
| Melilotus alba, hvid stenkløver (Ebert 1991, M. Bjerg pers. obs.) | |
| Cotoneaster sp., dværgmispel (Saunders 1985, N. Lykke pers. obs.) | |
| Lythrum salicaria, kattehale (Ebert 1991, Jetzeler 1990, pers. obs.) | |
| Rubus fructicosus, brombær (Ebert 1991, Sommerfugleobservationer - Danmark) |
Tabel 1.
Det skal bemærkes, at der på de fleste af planterne i tabel 1 er observeret æglægning. Det vides ikke i hvilket omfang, planterne kan anvendes som egentlig "føde" for larverne af argiolus. Argiolus lever fint på lucerne både i naturen og i fangenskab i Danmark. Det er kendt fra USA, at "Celastrina" lægger æg på hvid stenkløver. Men da planten er ret giftig, dør larverne efter at have fourageret nogle få timer (Dr. David Wright pers. komm.). Udover de planter, der er nævnt i tabel 1, er der flere observatører, der mener at have observeret hunner omkring specielt visse buske og træer i ret stor højde, hvor der kunne være tale om æglægning. Det skal derfor ikke udelukkes, at argiolus eksperimenterer sig frem til eventuelle foderplanter, hvilket også forklarer valget af giftige planter. Fx kan det nævnes, at hæg, tjørn, kirsebærlaurbær og potentilbusk er mulige foderplanter (observeret af flere personer i 1998). Jeg observerede selv i 1997 en 2. generationshun, der lagde omkring 10 æg på kattehale, se tabel 1. Kattehale er en kendt foderplante i fx Tyskland (Ebert 1991) og Schweiz (Jetzeler 1990). N. Lykke observerede i 1996 æglægning på dværgmispel, som også er kendt som æglægningsplante i England (Saunders 1985). N. Lykke prøvede at klække argiolus på dværgmispel, men det mislykkedes.
Summary in English: Most of the above plants
are used for oviposition. It is only certain in a few examples that the
plants are good food for larvae. Holly blue-larvae live quite well on Medicago
sativa both in nature (Denmark) and larvae can be raised on M. sativa
in
captivity - they become blue (A. B. Clausen pers. comm.). It is known from
USA that larvae will die in a few hours by eating from Melilotus alba
(Dr.
David Wright pers. comm.).
Udvikling
Ægget er blåhvidt med fint netmønster,
fladtrykt med flad underside og lidt hvælvet overside. Æggene
lægges enkeltvis ved basis of foderplantens blomsterknopper (Stoltze
1996 m. fl.) eller på umodne frugter (Thomas 1991).
Larven kommer ud af ægget efter 4-8 dage.
Den lille larve æder en smule af æggeskallens top, og de tomme
æg findes på foderplanterne sammen med udvoksede larver. Den
lille larve har i 1. stadium lange hår, og begynder hurtigt at æde.
Larvens farve er som regel grønlig, men ændrer farve efter
fødevalg (Stoltze 1996). Fx bliver larverne blå på lucerne
(A. B. Clausen pers. komm.). Larverne bliver ofte "antastet" af myrer.
T. N. Kristensen har været så heldig at observere og fotografere
en sort havemyre omkring argiolus-larven på et tørstetræ,
se fig. 4.
Fig. 4. Argiolus-larve på tørst med interesseret
sort havemyre ovenpå. Billedet er taget af T. N. Kristensen i Gjern
Bakker den 17. juni 1997.
Puppen er stort set aldrig fundet i naturen. I fangenskab
sker forpupningen især mellem blade og kviste nær jordoverfladen.
Puppen er brun. Puppetiden efter 1. generation er kun 2-3 uger, hvorimod
2. generationspuppen overvintrer (Stoltze 1996).
Udbredelse
Stoltze (1996) angiver, at argiolus er fundet
spredt over hele landet, og at den havde hyppighedsår i 1993. 1993
slår dog ikke hyppighedsåret 1998, der må siges at have
slået alle rekorder ifølge mine mange indberetninger fra hele
Danmark. Flere observatører melder om 50-100 argiolus'er
pr. observation i 1998. Fx i København, på Møn og i
Århus er der meldt om arten i stort antal. Stoltze (1996) angiver,
at argiolus ikke var fundet på Anholt. Men i 1998 fandt P.
Meedom et eksemplar på Anholt. I 1998 blev argiolus også
meldt fra Læsø og Samsø af E. Brusgaard og på
Bjørnø af P. Hubbard. På Enebærodde har N. Lykke
fra 1993 fundet arten på et lyngareal. Så argiolus må
siges, at være udbredt på bl.a. mange mindre øer og
halvøer i Danmark, hvilket hænger nøje sammen med
argiolus
i gunstige år formår at sprede sig. På fig. 5 ses den
omtrentlige udbredelse i 1998.
Fig. 5. Den danske udbredelse af argiolus i 1998.
Kilder
Bowdrey, J. (1993). The holly blue (Celastrina argiolus (L)) and raspberry (Rubus idaeus L) - an earlier record. Entomologist's Record and Journal of Variation 1053-4. P. 68.
Chipperfield, H. E. (1980). Raspberry as a natural pabulum of the holly blue. Entomologist's Record and Journal of Variation 926. P. 153.
Ebert, G. (1991). Die schmetterlinge Baden-Württembergs. Ulmer. Stuttgart.
Hagget, G. M. (1993). Wild larvae of Celastrina argiolus L. (Lep.: Lycaenidae) on hop. Entomologist's Record and Journal of Variation 1053-4. P. 86.
Hansen, K. (1980). Dansk feltflora. Gyldendal. København.
Hein, D. (1991). Beobachtung einer Eiablage von Celastrina argiolus L. an Cornus alba (Lepidoptera: Lycaenidae). Entomologische Zeitschrift 101(9). P. 170.
Henriksen, H. J. og I. Kreutzer (1982). Skandinaviens dagsommerfugle. Skandinavisk bogforlag. Odense.
Jetzeler, D. (1990). Blutweiderich (Lythrum salicaria L.) ist eine Futterpflanze des Faulbaumblaulings (Celastrina argiolus L.)(Lepidoptera: Lycaenidae). Mitteilungen Der Entomologischen Gesellschaft Basel 40(1-2). Pp. 62-65.
Marttila, O. et al. (1991). Suomen Päiväperhoset. Kirjayhtymä. Helsinki.
Mussell, D. (1993). A holly blue, Celastrina argiolus Linn. ovipositing on ling, Calluna vulgaris and the subsequent larvae reaching maturity. Entomologist's Record and Journal of Variation 1053-4. Pp. 88-89.
Peach, T. (1991). Holly blue laying on firethorn. Bulletin of the Amateur Entomologists Society 50. No. 377. P. 173.
Plant, C. W. (1990). Pyracantha as a possible foodplant of holly blue butterflies Celastrina argiolus (Linnaeus)(Lep.: Lycaenidae) in the London area. Entomologist's Record and Journal of Variation 1021-2. Pp. 41-43.
Plant. C. W. (1990). Euonymus japonicus - yet another foodplant of the holly blue butterfly Celastrina argiolus (Linnaeus)(Lep.: Lycaenidae) in the London area. Entomologist's Record and Journal of Variation 1029-10. Pp. 244-245.
Pollard, E. (1985). Larvae of Celastrina argiolus (L.) (Lepidoptera: Lycaenidae) on male holly bushes. Entomologists Gazette 36(1). P. 3.
Prance, D. A. (1984). Celastrina argiolus L.: holly blue ovipositing on hawthorn. Entomologist's Record and Journal of Variation 9611-12. P. 263.
Russel, P. J. C. (1991). A holly blue ovipositing on Coronilla varia. Bulletin of the Amateur Entomologists Society 50. No. 376. P. 105.
Saunders, D. A. (1985). Celastrina argiolus L.: holly blue ovipositing on Cotoneaster. Entomologist's Record and Journal of Variation 973-4. P. 68.
Stoltze, M. (1996). Danske dagsommerfugle. Gyldendal. København
Thomas, J. A. (1991). The Butterflies of Britain and Ireland. Dorling Kindersley. London.
Wynne, I. R. (1997). Holly blue Celastrina argiolus (L.)(Lep.:
Lycaenidae) oviposition on cherry laurel Prunus laurocerasus L.
Entomologist's Record and Journal of Variation 1093-4. P. 80.
Internet-kilder
Sommerfugleobservationer - Danmark: http://www.ida.his.se/ida/htbin/breport-dk?
Dagsommerfugle-observationer i Skagen- og Jerupområdet: http://home5.inet.tele.dk/ec-skaw/sommerfugle.htm
denne side er måske nedlagt.
Dagsommerfugle-observationer fra Sønderjylland: http://home6.inet.tele.dk/snygaard/index4.htm
Følgende personer har sendt bidrag til mig:
Biologisk Fagudvalg, Aarhus Universitet.
Knud Bech
Martin Bjerg
Erik Brusgaard
Kaj Dal
Adam Faber
Morten D. D. Hansen
Poul Hansen
Jens Hedevang
Philip Hubbard
Tom Nygaard Kristensen
Svend Larsen
Niels Lykke
Henry Bang Madsen
Peter Meedom
Eigil Plöger
Henrik S. Poulsen
Niels Overmark Rasmussen
Jan F. Rasmussen
Per Rasmussen
Dr. Nils Ryrholm, Sverige
Walter Schön, Tyskland
Rienk Slings, Holland
Jens Svendsen
Magnus Wedelin, Sverige
Dr. David Wright, USA
Til sidst endnu engang mange tak til alle, der har bidraget med oplysninger
om argiolus.
Updated 20.1.2000, 9.10.2000 (only map)